Forsiden / Artikler / Uge 21 2007
Uge 21 2007  

Uha Uha for en katastrofe flyvning, vi skulle flyve fra Padborg i denne weekend, vejret lovede ikke for godt, men at det skulle gå så galt var træls. Foreningen havde 239 due med og i hele sektion 21 deltog over 1000 duer.

Duerne blev sluppet fra Padborg kl. 09.30, og der gik ca. en halv time så begyndte det at regne, det fortsatte det meste af dagen, i Trønninge. Så var der lagt op til en svær flyvning.

Foreningen fik 47 duer hjem i kapflyningstiden og 134 duer på dagen ud af 239 duer.

Flyvning blev vundet af Bjarne Jensen med en 2 år gammel hun. Kanon flot på denne dag.

”Helle”. U.030-04-0599 er en rolig hun som indtil nu ikke har præsteret noget bemærkelsesværdigt.

Bjarne Jensen udtaler om flyvningen at det var en overlevelses flyvning mere end en kapflyvning.Det var en stor overraskelse for Bjarne Jensen at det var ”Helle” som kom som den første due på slaget, hun ankom i regnvejr og godt våd, trods den lange flyvetid og våde tilstand gik hun lige på reden med det samme

”Helle” tilbagelagde de 195,496 km i 494,13 m/min. Og slår nr. 2 med 46 m/min så det er en flot præstation af denne due under de svære konditioner. ”Helle” afstamning på faderens side Peter Knudsen og moderens side Dan Kristiansen/Johannes Markussen.

”Helles” redeforfatning var 12 dages æg.

”Helle” laver nogle gode unger som flyver godt.

Bjarne Jensen vil afprøve ”Helle” på en landsflyvning i år.

For anden uge i træk vinder Bjarne Jensen en foreningsflyvning i sektion 21. Kanon godt ”gået” af Bjarne Jensen og ”Helle”.

Stort tillykke med ”overlevelses flyvningen”, til ”Helle” og Bjarne Jensen.

 

Med venlig due hilsen

 

Søren Eilsø 

Asnæs Brevdueforening • Nygade 18 • 4550 Asnæs • Tlf: • Mail: info@dan114.dk
Design by Cantea : Powered by GoToWeb